HONGQI ELEKTRISK LUKSUS

Hongqi’s nye fuldelektriske modeller, EH7, EHS7, og EHS9 byder på avanceret batteriteknologi og kraftfulde ydelser på op til 619 hk kombineret med fornem komfort og gennemført kvalitet. Alle modeller lanceres med startpriser på 349.990 kr. for sedanen EH7, 389.990 kr. for SUV’en EHS7. og EHS9 SUV til 449.990kr.

Den eksklusive og let genkendelige E-HS9 har været en markant løftestang for Hongqi og gjort mærket bredt kendt i Danmark. Med et salg på mere end 400 eksemplarer, har den leveret et stærkt resultat i luksussegmentet og har således banet vejen for de kommende Hongqi-modeller.

For ambitionerne rækker langt videre. Over de næste fire år vil Hongqi introducere 10 nye modeller, . Først på banen er den fuldelektriske og luksuriøst udstyrede sedan EH7 samt SUV´en EHS7 med unikke funktioner som baghjulsstyring og luftundervogn – noget helt særligt i denne prisklasse.

Hongqi EHS7

GARANTI PÅ KVALITETEN

Hongqi er ensbetydende med kompromisløs kvalitet. Derfor får du både 5 års fabriksgaranti, 5 års lakgaranti og hele 8 års garanti på batteriet.
Så med dit køb følger også beskyttelse af din investering og ro i sindet.

Ekstraordinær benplads og rummelig kabine

I vores kabine er der tænkt på din komfort. Med over 1 meter benplads på bagsædet får du en uovertruffen følelse af frihed og luksus. De rummelige omgivelser giver en behagelig og afslappet køreoplevelse – uanset om du er chauffør eller passager. Her er der plads til at nyde turen i fulde drag.

Hongqi EH7

Ny state-of-the-art platform og batterier

EH7 og EHS7 er de første modeller, som er baseret på Hongqis nye HME-platform og meget sigende også de første til at bære Hongqis nye logo, der er dedikeret til ”NEV”-modelprogrammet (New Energy Vehicle).

Hongqi’s nye HME-platform leverer lynladning med 250 kW via 400V og på sigt vil platformen levere 365 kW via 800V.

EH7 og EHS7 tilbyder to forskellige batterier med en nettokapacitet på henholdsvis 81,6 kWh og 103,5 kWh. For EH7 betyder det en rækkevidde på op til 655 km (WLTP), mens den for EHS7 er på op til 600 km (WLTP).

De nye CATL-batterier er IP68-certificerede efter at være testet under ekstreme forhold og teknologien sikrer, at den maksimale rækkevidde bevares selv ved lave temperaturer.

Ved minus 10 grader er batterikapaciteten 100 % og ned til minus 20 grader er den 90 %. Derudover sikrer pre-konditionering af batteriet en optimal DC-ladehastighed, mens en varmepumpe bidrager til at forbedre energieffektiviteten i vinterperioden.

Begge modeller kan lynlade fra 10 til 80 % på 20 min., hvilket placerer dem blandt de hurtigste i markedet.

EH7 og EHS7 fås med op til 619 hk og med bag- eller firehjulstræk. Afhængigt af motorvarianten har de en acceleration 0-100 km/t på henholdsvis 3,5 og 3,9 sekunder.

Hvordan hjælper det nye batteri dig i hverdagen?

1.

Større batteri, længere rækkevidde

Det kompakte design af CATL Gen 3 CTP-batteriet muliggør installation af et større batteri, og dermed får du en længere rækkevidde.

Med en energidensitet på 180 Wh/kg og en kapacitet på 103,5 kWh får du mere energi pr. kilo end mange konkurrenter – uden at gå på kompromis med vægt eller ydeevne.

Skal du på ferie eller en længere køretur? I EHS7 skal du lade færre gange end i mange andre store el-SUVer.

2.

Stabil og hurtigere opladning

Batteriets avancerede CTP-teknologi (Cell To Pack) muliggør mere effektiv køling, takket være køleelementer placeret mellem battericellerne.

Det sikrer optimal temperaturstyring og øger effektiviteten ved både opladning og kørsel.

3.

Øget driftssikkerhed og færre fejl

Højspændings-komponenterne (PCDU-enheden) er integreret direkte på toppen af batteriet. 

Dette reducerer kompleksiteten og kabelføringen, hvilket gør systemet mere pålideligt og minimerer risikoen for fejl.

4.

Bedre ydeevne i koldt vejr

 
 

Batteriets avancerede kemi og cellestruktur sikrer, at det fungerer optimalt, selv ved lave temperaturer.

Ved -10 °C opretholdes den fulde kapacitet, og ved -20 °C reduceres batterikapaciteten kun med 10 %.

Avanceret Head-up display

Hongqi EH7’s augmented reality head-up display (AR HUD) tager din køreoplevelse til nye højder. Med et imponerende 63″ synsfelt vises “svævende” information direkte på forruden, så du nemt kan følge med i navigation, sikkerhedsadvarsler og mere. AR HUD justerer i realtid, så informationen altid er præcist placeret, og systemet opdateres løbende med nye funktioner. Med AR HUD kan du holde fokus på vejen og stadig have al vigtig køreinformation lige foran dig – hvilket gør din kørsel både sikrere og mere afslappet.

Intelligent kørsel

 

EH7 er udstyret med en omfattende køreassistentpakke som standard. De intelligente systemer støtter dig aktivt i alle køresituationer, så du og dine passagerer kan føle jer trygge – hver dag.

Altid forbundet. Altid opdateret.

EHS7 er designet til at udvikle sig med tiden. Med avanceret teknologi og dedikerede ingeniører forbedres bilens software og funktioner løbende. Det bedste af det hele? Opdateringer sker automatisk, så du altid har de nyeste funktioner – helt uden besvær.

Faktaboks Hongqi

Hongqi blev etableret i 1958 og er Kinas ældste bilproducent. I dag er Hongqi en førende producent af luksus/premiumbiler og er en del af FAW gruppen, der er Kinas andenstørste bilproducent. FAW har desuden joint venture med VW, Audi, Toyota og Mazda.

Hongqi er etableret globalt med de mest moderne produktionsfaciliteter i Kina med fokus på energioptimering, et designcenter i München under ledelse af chefdesigner Giles Taylor og et R&D center i Sillicon Valley.