E.ON Drive og Henrik Wessel gør det nemt for nye elbil-ejere

11 juni 2024

E.ON Drive og Henrik Wessel AS gør det nemt for nye elbil-ejere med hjemmelader og serviceaftale i ét med økonomisk tryghed og sikkerhed.


Nu gør bilforhandler Henrik Wessel AS det endnu nemmere for nye elbil-kunder at blive godt kørende. Det sker med et nyt skræddersyet koncept, som kombinerer de velkendte serviceaftaler på biler med en hjemmeladeboks fra E.ON Drive, som installeres omkostningsfrit hjemme hos kunden på privatadressen.

Kombinationen af bilens serviceaftale og ladeløsning er den første af sin slags i Danmark og gælder for alle privatkunder, som køber en ny elbil hos Henrik Wessel AS

- Vi vil gøre det nemmere og mere gennemskueligt for bilisterne at eje en elbil, og det gør vi sammen med ladebranchens vigtigste samarbejdspartner; bilforhandlerne,

fortæller Martin Jahrsdorfer, CEO hos E.ON Drive.

 

Rundt om konceptet
En serviceaftale dækker som minimum bilens serviceeftersyn i aftaleperioden, men giver også kunden rabatter på alt fra reparationer og dæk til værkstedsarbejde samt gratis lånebil ved serviceeftersyn.

Hos Henrik Wessel AS koster deres serviceaftale, inklusiv ladeboks hjemme, et fast månedligt beløb på 498 kr, uanset bilens alder, model og årligt kørselsforbrug.
Det giver kunden tryghed i bilbudgettet.

Med den nye tilføjelse af en ladeboks til serviceaftalen bliver det endnu nemmere at blive elbil-ejer: Der er mindre at tage stilling til, da ladeboksen nu er inkluderet i serviceaftalen, og kunden får desuden tilbagebetaling af elafgiften og vælger selv sit elselskab.

 

Opladning ude såvel som hjemme

Udover ladeboks hjemme får kunden desuden sin egen ladebrik til E.ONs ladenetværk i Danmark og i store dele af Europa, så kunden får kørselsfrihed og gode lademuligheder, hvis kalenderen foreskriver bilferie.


- Når Henrik Wessel A/S tilbyder en serviceaftale med en E.ON Drive løsning, bliver det både nemmere for bilforhandleren og kunden, da der bliver færre ting at tage stilling til – både i salgsøjemed og som elbilsejer,udtaler Flemming Larsen, Reservedelschef og Serviceaftaleansvarlig hos Henrik Wessel A/S.

 

En stærk alliance gavner kunden

- Vi har i samarbejde skræddersyet et nyt serviceaftale-koncept, der giver vores mest loyale værkstedskunder mulighed for at tegne et abonnement, hvor de både får serviceret og repareret deres elbiler. Samtidig får de omkostningsfrit en hjemmeladeboks installeret derhjemme uden at skulle skifte elselskab eller sætte sig ind i komplekse regler og betingelser. E.ON Drive har gjort det nemt for os som bilforhandler og leverer et nemt og ukompliceret ladeprodukt til vores kunder, udtaler Brian Esbersen, Filialchef for Henrik Wessel AS.

 

Fakta:

Henrik Wessel A/S og E.ON Drive gør det nemmere og mere overskueligt at blive elbilejer.

Serviceaftaler til elbiler indeholder nu også en ladeboks – til én samlet, fast månedlig pris.

E.ON Drive installerer ladeboksen med en standardinstallation omkostningsfrit.

Kunden tvinges ikke over i et bestem elselskab, men vælger selv.

 

Om Henrik Wessel A/S

Henrik Wessel A/S blev etableret for 48 år siden og er i dag forhandler og autoriseret værksted for Opel og Peugeot. Firmaet har til huse i Lyngby på Firskovvej 21-23 og på Englandsvej 397 i Kastrup. På begge adresser sælger og servicerer Henrik Wessel A/S både Opel og Peugeot.

 

Om E.ON Drive

E.ON Drive omstiller transporten til el ved at levere opladning til borgere, kommuner og virksomheder til gavn for klimaet.

E.ON hjælper sine kunder til at blive mere bæredygtige ved at give dem let og fleksibel adgang til et af Danmarks største ladenetværk. E.ON vejleder sine kunder til at finde det produkt, der passer bedst til kørselsbehovet – uanset om det er privatkunder eller virksomheder.

E.ON giver dig energi til mere.